Vi kender den alle sammen godt. Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus. Forskellene imellem mænd og kvinder bliver fremhævet gang på gang. I ledelsen arbejder vi også med begreber, der skal beskrive og uddrage det positive bidrag ved diversitet: Kvinder er mere empatiske, kvinder lytter mere, kvinder er mere kommunikerende, kvinder kan noget andet, kvinder kan multitaske, kvinder bidrager med feminin energi, erotisk kapital og meget meget mere.
Ligeledes er der også de mere negative forskelle, forud antagelser, fordomme om kvinder og mænd, der drages frem i negativ kontekst i ny og næ, og desværre stadig bruges som undskyldninger for at rekruttere det ene eller det andet køn: Mange kvinder sammen er en hønsegård, mænd er barske, stille og har flere krav, er mere kontante med mere. Det er sjovt – vores undersøgelser viser, at det kommer meget an på, hvad niveau man er på, om der overhovedet er en forskel. Det punkterer ligesom argumenterne om, at kvinder skulle tilføre så frygteligt meget mere til f.eks. bestyrelsesarbejdet.
Mellemledere – ja, der er den god nok
I vores virksomhed, People Test Systems, lever vi af at lave udvikle og foretage personlighedstests – og vi har undersøgt forskellen på mænd og kvinder på arbejdspladserne for at se, om myterne holder vand eller ej. Mere end 10.000 har vi undersøgt og kategoriseret for at se på forskellene. Tror man ikke på forskellene, er man velkommen til at tage fat i os for at få tallene.
Interessant nok viste vores undersøgelse nemlig, at jo længere op i hierarkiet, vi kommer, desto mindre bliver forskellene. På almindeligt funktionærniveau og mellemlederniveau holder nogle af fordommene stik: Kvinder er mere kommunikerende og empatiske end mænd, men lider i langt højere grad end mænd også af usikkerhedsmomenter, behov for anerkendelse mm, som kan være med til at forklare, hvorfor kvinder har sværere ved at bede om ting end mænd.
Topledere er noget helt andet
Når vi kommer længere op i organisationen derimod bliver forskellen på kønnene svindende lille. Så lille, at den er ganske insignifikant. Derfor er det noget vås at sige, at kvinder skulle bidrage med noget andet end mænd til bestyrelsen, med mindre, vi altså taler om, at der arbejdes med mode- eller kosmetikbranchen og kvinden har bedre forstand på det.
Hvorfor er det så, at vi skal fremhæve den store forskel, den store effekt, som bestyrelserne skulle nyde godt af ved at få flere kvinder ind? Nogle postulerer endda, at kvinder bidrager til en forbedret bundlinje, men ud fra vores perspektiv er det svært at se, hvordan det skulle have rod i noget evidensbaseret.
Bør man ikke i stedet forholde sig til, at kompetencer er det vigtigste, og hvis man vil forfordele kvinder i ligestillingens ånd, så lade være med at bortforklare det med, at kvinder er nogle eksotiske fugle, som fordi de har født kan forholde sig bedre til andre mennesker, og at det vil bidrage til et bedre udbytte af bestyrelsens engagement? Hvis jeg skal være ærlig, så synes jeg faktisk, at det er lidt uværdigt. Kvinder kan være lige så dygtige som mænd til de samme ting, og det betyder hverken, at de er mænd, prøver at være mænd eller noget som helst andet.
Noget der er lidt interessant at tænke over er dog, om kvinder generelt udvikler sig som de skrider til tops, eller om det er kvinder – og mænd – med visse karaktertræk, som bliver topledere og bestyrelsesmedlemmer. Det er lidt som hønen og ægget, og det har vi altså heller ikke fundet ud af endnu.
Af Torben Tolstøj, Adm. Direktør People Test Systems
