I kriseramte selskaber har direktører og bestyrelsesmedlemmer skudt med skarpt over “de ansvarlige”, men hvem sidder egentlig med ansvaret? Det gør bestyrelsen selv! Derfor er det frustrerende gang på gang at se, hvorledes der endda er tilfælde, hvor medarbejdere eller direktører, der er afsæt for fejl, udstilles med navns nævnelse i aviserne.
Endnu mindre forstår jeg, hvorfor medierne bare køber den, og man ikke går mere til bestyrelsen?
Langsom udvikling – det sidste skal med
Over de seneste ti år er der sket en langsom ændring i bestyrelseslokalerne i Danmark. Medlemmer er blevet yngre, og mere fokus på erhvervsskandaler gør bestyrelsesmedlemmer mere bevidste om deres eget ansvar – økonomisk! Det kan man forsikre sig fra, og man kan uddanne sig, så man ved, hvad man lægger hovedet på blokken for, når man indtræder i en bestyrelse.
Men der er altså et sted, hvor jeg stadig mener, vi halter efter. Og det er: Ikke bare at vedkende, at “noget” kan ske, eller “nogen” kan gøre noget, der kan være ødelæggende for virksomheden, og at man så kan havne i fedtefadet – men virkelig – som i virkelig – at sætte sig ned og forstå og vedkende sig sit eget ansvar for at føre tilsyn med, at “noget” og “nogen” ikke sker. Kædeansvaret.
Ansvarsforflygtigelse: “Vi blev misledt af direktionen”
Direktionen kan naturligvis have misledt og snydt bestyrelsen, men alligevel er det bestyrelsesmedlemmerne, som står tilbage med det overordnede ansvar.
For at pinde det ud en gang for prins Knud: I selskabsloven står det klart og tydeligt, at bestyrelsen er ansvarlig for at føre tilsyn med, at:
1) bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på en tilfredsstillende måde
2) der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller
3) bestyrelsen løbende modtager den fornødne rapportering om kapitalselskabets finansielle forhold
4) direktionen udøver sit hverv på en behørig måde og efter bestyrelsens retningslinjer
5) kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og selskabet er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt
Dette er til for netop, at bestyrelsen og bestyrelsesmedlemmerne har de bedste forudsætninger for at holde skarpt tilsyn med virksomheden. Derfor er det også beskæmmende og uklædeligt, når man fralægger sig det ansvar, man har signet op til. Og det gælder altså for både store og små virksomheder.
Jeg synes, det ville være meget mere klædeligt, hvis bestyrelsesmedlemmer og formænd i langt højere grad også stak næbbet frem, når det ikke kun drejede sig om placeringen af det økonomiske ansvar, men også når det kommer til placeringen af ansvaret for det, som er sket. Fortæller hvor man har slækket på det, hvad man ikke har ført nok tilsyn med, og hvordan man har tænkt sig at rette op på de procedurer. Det ville muligvis også gøre diverse stakeholders bare en anelse mere trygge, når stormen raser.
Der skal selvfølgelig ikke gå BP i den, og der vil være sager, man reelt ingen indflydelse har på, men min pointe er, at offerrollen klæder ingen – og især ikke bestyrelsesmedlemmer. Kære bestyrelsesmedlemmer, kom nu ind i kampen, og vedkend jer jeres ansvar!
Af Torben Tolstøj, Adm. Direktør People Test Systems
