Vi skal helt tilbage til Darwin, en af mine absolutte yndlings-replikker, the survival of the fittest. For hvad er the fittest, eller hvem, skulle man måske nærmere sige.
Fra dinosaurer til kalkuner
I naturen ser vi, hvordan evolutionen bærer præg af den konstante tilpasning, dyrene er tvunget til at udvikle sig efter. Her er der tale om liv eller død for hele racer, hvis tilpasningen sker i forkert tempo, eller ikke sker overhovedet.
Er der behov for at gemme sig, fader farven på pelsen ud over generation. Hvis vandet gradvist trækker ind over land, udvikler de svømmehud eller drukner. Udsletter steppebrand de grønne oaser, bliver benene længere, så man kan løbe langt til det næste vandhul. Og så videre. Plantelivet gør det samme.
Ikke bare dyrene – menneskene kan også
Akkomodation- er også et godt ord, her bruger vi det oftest om befolkningsgrupper, der bliver nødt til at tilpasse sig ændrede forhold. Som i nye forhold, og ikke bare assimilering, hvor vi tilpasser os noget allerede eksisterende. Så mennesker gør det faktisk også. Her anser man det som mere naturligt, end som banebrydende adfærd.
Man kan sige – vi ændrer jo ikke nødvendigvis vores personlighed, men vi kan blive tvunget til at ændre adfærd og handlemønstre, prioriteringer, beskæftigelse – alt andet end vores personlige DNA i forhold til, hvad der sker i verden. Jo mere markante og bratte skifterne er – desto hurtigere kan vi være tvunget til at ændre os.
Men når en virksomhed gør det…
Ja, så er det jo klart, at det er noget andet. Og i 2016 hedder den gænge tilpasning altså disruption. Når virksomheder bliver tvunget til at acceptere markedsvilkår, der er så banebrydende anderledes, at de tvinger en til at se ud over egen næsetip. Og revurdere, hvad man kan, og hvad man skal, og hvad retning, man skal gå, for ikke at drukne i det stigende vand.
Og ja, man kan sige, at disciplinen udi at kunne tilpasse sig bliver sværere, når der skal handles hurtigt. Endvidere ligger der i akkomodationen, at vi ikke rigtig har så meget erfaring at trække på, for at klare os. Og faktisk er der endnu en udfordring i, at vi i forhold til at stå konkurrencemæssigt stærkt, må være opsøgende i vores tilpasning, og holde øje med, hvordan vi kan anvende nye teknologier, markeder og muligheder til at tilpasse os hurtigere, end de andre kan.
Hvad er virksomhedens kernekompetence i virkeligheden?
For mig ligger koden lidt i at trække en parallel til det her med, at mennesker, der tilpasser sig, ikke nødvendigvis ændrer deres DNA. Virksomheder skal måske til at se udover produktionen og i stedet ind i, hvad er vores kerne, hvad er vi rigtig gode til.
Sådan bliver selskabet, der er gode til at distribuere sæbe, fordi de tidligt fik det bedste netværk til det, distributører og forlader sæbeproduktionen.
Sådan bliver forlagene, der finder ud af, at formidling af viden og fantasi er deres DNA, overlevere, fordi de hele 3 gange “disrupter” sig selv og sætter en ny standard for markedet, og går fra papir-bog, der bliver spyttet ud på et printeri, til lydbog, til e-bog og til audiobooks på iTunes.
Og sådan lader Apple hvert halve år deres egne blomster i forhaven dø, kannibaliseret af nye generationer af deres egne produkter, der komplet overflødiggør de tidligere.
Se det – er proaktiv tilpasning efter bedste kunst. Survival of the fittest.
Af Torben Tolstøj, Adm. Direktør People Test Systems
