21. marts 2021

Fremtiden kalder på EQ! Men hvordan spotter du det hos dine ansatte?

”Man hyrer på faglighed, men fyrer på personlighed.”

Det er efterhånden en kendt talemåde i rekrutteringsbranchen. Alligevel hører vi igen og igen, at der i ansættelsesprocessen lægges mere vægt ”hard skills” som logiske færdigheder og faglige kvalifikationer frem for de mere ”soft skills” som personlighed, adfærd og emotionel intelligens.

På mange måder med god grund, for som nævnt i det artiklen, om IQ og intelligenstest, peger forskningen stadigvæk på, at IQ er og bliver den bedste prædiktor for jobsucces.

Men det er nu engang ikke et spørgsmål om enten-eller, men derimod om både-og. Vi mennesker arbejder ikke kun ud fra logik eller følelser, vi bruger alle både vores logiske evner og følelsesmæssige evner i løbet af en arbejdsdag.

Emotionel intelligens er selvfølgelig vigtigere i nogle jobfunktioner end andre, men den er altid relevant at tage højde for, da der i dag indgår emotionel intelligens i ethvert job – og noget tyder på, at det kun bliver mere relevant i fremtiden.

For fremtidsforskerne spår i hvert fald, at ”soft skills” kommer til at spille en større rolle på fremtidens arbejdsmarked. Derfor er det også nu, at vi skal sætte ind med at fokusere på personlighed, adfærd og emotionel intelligens, hvis vi skal gøre organisationerne klar til at løse morgendagens opgaver.

Derfor har vi i vores seneste statistiske undersøgelse, IQ vs EQ, sat fokus på, hvordan du kan aflæse emotionel intelligens med People Test Systems personanalyse, People Test Person (PTP).

Men hvad er emotionel intelligens?

Ifølge den helt store teoretiker inden for feltet, Daniel Goleman, dækker begrebet emotionel intelligens (EQ) over:

”…evnen til at genkende og regulere følelser i os selv og andre.” (Goleman, 2003).

Emotionelt intelligente mennesker er gode til at afkode situationer rent følelsesmæssigt, de forstår deres egne følelser, og de er i stand til styre deres eget emotionelle niveau samt tilpasse deres kommunikation, så det passer til konteksten.

Så hvordan spotter du EQ?

Hvis man kigger på Daniel Golemans teori dækker den over fire områder, som spænder over dimensionerne selv til social og bevidsthed til regulering, hvilket kan illustreres i nedenstående matrix:

Til hvert område har vi identificeret én kerneegenskab i vores personanalyse, People Test Person (PTP) og udpeget 2-3 forstærkende egenskaber, der til sammen giver en indikation på en persons emotionelle intelligens. For at gøre det nemt at anvende i praksis har vi udviklet fire EQ-kort, som kan bruges sammen med PTP.

Hvem har mest EQ i organisationen?

Men når nu EQ er så vigtig i fremtiden, særligt når vi taler ledelse – hvordan ser det så ud ude i erhvervslivet?

Ret sort… I hvert fald, når vi kigger på resultaterne fra mere end 17.000 analyseresultater. For hvor det er de ansatte, som har mest EQ, ligger toplederne helt i bund. Alt imens balancerer mellemlederne på den gyldne middelvej, selvom de faktisk minder ret meget om toplederne. Emotionel intelligens er der altså ikke meget af på ledelsesgangene.

Så måske er det på tide at kigge nye veje, når vi rekrutterer og udvikler ledere?

People Test Person (PTP)

Personlighedstesten People Test Person (PTP) anvendes til både rekruttering og udvikling af flere af landets største virksomheder, organisationer og statslige instanser. PTP giver et nuanceret indblik i arbejdsrelateret adfærd og tilbyder forskellige troværdighedstjek for at sikre et retvisende billede af kandidaten.

Læs mere om People Test Person.

Er du nysgerrig på at blive klogere på, hvordan du bruger de fire EQ-kort i praksis? Kunne du tænke dig at høre mere om PTP og vores øvrige testværktøjer? Eller vil du bare gerne have fat i vores spritnye statistiske undersøgelse, IQ vs EQ?

Så er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte vores kollega Allan Bjørn, CCO på:

T:  +45 24 48 77 99                    M: abj@peopletestsystems.com

Flere artikler