Vi anbefaler, at du deler din tilbagemelding op i 3 faser, når du skal give en tilbagemelding på en under middel IQ:
1. Få en idé om kandidatens forventninger & følelser
2. Tydeliggør formålet
3. Foretag en neutral overlevering af resultater, der hurtigt leder over i, hvordan styrker og svagheder bruges i dagligdagen.
Herunder udfoldes de 3 faser:
1) Få en idé om kandidatens forventninger & følelser
Dig: Nu skal vi tale om logikanalysen, hvor vi taler om, hvordan du håndterer en opgaveløsningsproces. Har du prøvet en logik og færdighedstest tidligere?
Testperson: Nej, det har jeg ikke prøvet.
Dig: Hvilke tanker har du om, at vi går ind og kigger på resultater, der siger noget om din opgaveløsningsproces?
Testperson: Det lyder spændende og lidt angstprovokerende.
Herfra skal du undersøge, hvorfor kandidaten føler som han eller hun gør. I ovenstående eksempel handler det ganske enkelt om at bede kandidaten sætte nogle flere ord på, hvad der er spændende, og hvad der er angstprovokerende. Du bør efterfølgende takke personen for at dele deres oplevelser med dig og supplere med spørgsmål som, hvordan var din oplevelse med at svare på spørgsmålene? hvad håber du, at testen kan bidrage med?
Når du synes, at du tilstrækkeligt har afdækket personens forventninger og følelser om situationen, bevæger du dig videre til næste fase.
2) Tydeliggør formålet
Dig: Denne test har ikke til formål at afdække, om du kan løse en opgave godt, eller om du ikke kan løse en opgave godt. Det handler om, hvad betingelserne er, for at du kan løse en opgave godt. Det kunne f. eks. være forudsætninger som tid, ro, fokus & sparring. Det overordnede formål er derfor at finde de rammer, du bedst løser en opgave under.
Testperson: Ok, det lyder interessant.
Det er samtidig vigtigt at få meldt ud, at man ikke er på udkig efter en høj eller lav score, men den der matcher stillingen. Når formålet er tydeliggjort for testpersonen og eventuelle spørgsmål er besvaret, bevæger du dig videre til næste fase.
3) Neutral overlevering af resultater, der hurtigt leder over i, hvordan styrker og svagheder bruges i dagligdagen
Dig: Nu skal vi se på resultatet. Inden vil jeg gerne lige fortælle, at når vi kigger på din besvarelse, så er den sat op i forhold til en norm, altså en gruppe af mennesker, du bliver sammenlignet med. Den specifikke gruppe, du er sammenlignet med, er specialister, hvilket er en sammenlignelig gruppe i forhold til det, du beskæftiger dig med. Og nu til resultatet. Først kigger vi nede i højre hjørne her, hvor vi har intelligensscore. Den er i analysen målt til 87.
Testperson: 87?
Dig: Ja, og sammenlignet i forhold til de specialister du er målt op imod, så er den score i den lave ende. Som jeg fortalte indledningsvist, så handler det ikke nødvendigvis om, hvor højt du scorer, men mere om, hvordan du løser opgaver. Den her score er et udtryk for den overordnede kapacitet, men det er mere interessant at se på de underliggende parametre. Hvis vi kigger herop i venstre hjørne, så ser vi her, hvordan du prioriterer hastighed i forhold til korrekthed. På resultatet kan vi se, at du har løst 46% af de 80 opgaver med 65% korrekthed. Set i forhold til gennemsnitsbesvarelsen her, så ligger du en del under på hastighed, men når vi ser på korrektheden af besvarelserne, så ligger du faktisk tæt på gennemsnittet. Så helt overordnet er indikationen her, at du løser opgaver godt, hvis du blot får tiden til det.
Helt grundlæggende handler det her om at tage styring. Du skal nøgternt, neutralt og tålmodigt forklare analysens resultater. Der kommer ikke noget godt ud af at dvæle længere tid ved en lav score. Det handler i stedet om at bevæge sig hurtigt videre til forklaringerne bag og særligt, hvordan personen kan bruge læringerne om sine egne styrker på jobbet. Selvom testpersonen måske ikke er bedre end gennemsnittet på nogle områder, vil testpersonen altid være bedre til noget end andet. Fokusér derfor på styrkerne.
