Måske er du tidligere stødt på en af de klassiske tre persontyper, der er ikke genkender sig selv i analyserne
1. Den kække, der på forhånd tager afstand: Nu bliver det sørme spændende at finde ud af, hvem jeg er.
2. Personen, der kan det hele: Nu kan det godt være, at jeg scorer lavt på selvkontrol, men jeg har bevidst valgt at tone denne side af min personlighed ned i testen, for at gøre plads til nogle af mine andre kvaliteter, men jeg har faktisk en rigtig god selvkontrol.
3. Personen, der forsøger at passe ind i jobprofilen: Siger du, at jeg scorer lavt på beslutningshastighed? Det forstår jeg godt nok ikke for andre beskriver mig som hurtig og konsekvent, når jeg træffer beslutninger.
Ligegyldigt hvilken af persontyperne du er stødt på, er det er en velkendt situation, at analysepersonen forholder sig kritisk til en kortlægning af deres personlig.
Og det er i virkeligheden ikke så mærkeligt, for et af formålene med personlighedstesten er at forsimple noget så komplekst som en personlighed til 36 egenskaber.
Derfor må vi som tilbagemeldere forholde os åbne og imødekommende over for uenigheden i vores tolkning og tilbagemelding, men samtidig turde holde fast i analysen og stille de udfordrerne spørgsmål.
På én bestemt egenskab i personlighedstesten oplever vi oftere, at personer ikke kan genkende sig selv. Det gør sig særligt gældende, når testpersonen har fået en lav score på egenskaben ansvarstagen. Det skyldes måske særligt, at ansvarstagen udelukkende betragtes som noget godt.
Som eksempel har vi opstille et fiktivt scenarie, hvor du kan se, hvordan vi vil håndtere en analyseperson, der er uenig i en lav score på ansvarstagen. Vi har delt scenariet op i tre faser: 1) Indledende afdækning af oplevelse, før der er kendskab til uenighed, 2) Identificering af uenighed & 3) Forhold dig både åbent og udfordrerne for at forstå testperson.
Fase 1: Indledende afdækning af oplevelse, før der er kendskab til uenighed:
Dig: Vi skal sammen kigge nærmere på din personprofil i dag. Og det gør vi med udgangspunkt i PTP’en, hvor du har svaret på 220 spørgsmål. Det har du brugt 35 minutter på, og det er meget forventeligt. Hvordan var oplevelsen for dig?
Testperson: Det var sådan set udmærket, og nu er jeg selvfølgelig spændt på resultatet, men oplevelsen var fin for mig.
Dig: Ja, var det let for dig at svare på spørgsmålene?
Testperson: Ja, det synes jeg egentlig. Der var selvfølgelig et par gange, hvor man tænkte hmm, hvad skal jeg lige sige til det.
Dig: Var der nogle spørgsmål, du synes var vanskelige at svare på?
Testpersoner: Det er jo scenarier, så det er jo svært at vide, hvad man vil gøre, når man ikke er situationen – Men grundlæggende tror jeg, at jeg har ramt det meget godt.
Dig: Hvilke jobs eller situationer tænkte du typisk på, når du svarede på spørgsmålene?
Testpersonen: Jeg forstillede mig selv i mit tidligere job som slagschef.
Dig: Så det var din primære referenceramme?
Testperson: Ja, det var det.
Dig: Godt, lad os kigge på analyseresultatet sammen.
Fase 2: Identificering af uenighed
Dig: Godt, nu kommer vi til ansvarstagen. Det dækker over, hvordan du føler, at du kan tage ansvar og påvirke en arbejdsproces. Her ligger du på 23, hvilket indikerer, at du ligger i, det vi kalder lavt område.
Testperson afbryder med et overrasket: Nå?
Dig: Så det vil sige, at du føler ansvar for det, du selv har kontrol over men ikke for hele processen. Så jeg bliver lidt nysgerrig på i hvilke situationer, det bliver svært for dig at påvirke resultatet af en opgave?
Testperson: Jamen, det føler faktisk ikke at det er. Jeg føler, at jeg er ret god til at tage ansvar og er meget ansvarsfuld.
Fase 3: Forhold dig både åbent og udfordrerne for at forstå testpersonen
Dig: Hvordan oplever du din ansvarsfuldhed?
Testperson: Jeg overholder mine aftaler, og jeg leverer det, jeg siger, at jeg leverer.
Dig: Ja, så når du har en opgave, hvor du skal levere noget, men du samtidig er afhængig af andre for at fuldføre opgaven, og de ikke leverer, hvad sker der så i det omfang, at de ikke leverer?
Testperson: Så er det jo deres ansvar, og at de ikke formår at levere falder selvfølgelig tilbage på dem og ikke mig.
Dig: Ok, men hvordan løser du så opgaven, hvis du har brug for deres input og de ikke leverer?
Testperson: Jamen, så løser jeg min del af opgaven og forventer, at de løser deres.
Dig: Hvad nu, hvis vi vender situationen på hovedet, og vender oplevelsen om. Så den person, der er har brændt dig af, spørger efter noget fra dig. Hvilket svar vil du give vedkommende her?
Testperson: Så vil jeg nok ikke lige reagerer i første omgang, så personen kan smage sin egen medicin.
Dig: Ok, hvad tænker du, at det gør for hele processen?
Testperson: Jamen, jeg har en stor grad af ansvar og laver mine ting, når det kommer til egne opgaver, men jeg har hverken tid eller lyst til at give andre fribilletter.
Dig: Ok, det er derfor, du scorer lavt på ansvarstagen, ikke fordi du ikke selv er ansvarlig, men fordi du ikke føler et større ansvar for hele processen.
Afrunding
Husk den situation du sidder i. Du sidder med en test på en person, der ofte også er i betragtning til en stilling, testpersonen gerne vil have. Testen og dig vil i dette tilfælde være en autoritet, som det kræver mod og ærlighed at forholde sig kritisk til.
Derfor vil vi aldrig anbefale, at en kandidat diskvalificeres fordi personen forholder sig kritisk. Det vil ofte være et større opmærksomhedspunkt, hvis kandidaten blot accepterer alle præmisserne fra testen.
Når du støder på uenighed anbefaler vi, at du altid er:
– Åben & imødekommende
– Nysgerrig
– Klar til at stille de svære spørgsmål