9. november 2022

Tilbagemelding: Sådan skruer du de(t) bedste interview sammen

Tilbagemeldingen er din mulighed for at vurdere kandidaten, og det er vigtigt, at interviewet skaber en struktur, der er fair, giver kandidaten en god oplevelse, og at I begge har muligheden for at blive klogere.

Det gode interview starter i den grundige jobanalyse. Jobanalysen er hele fundamentet for at finde den rette kandidat og derved en vigtig del af forarbejdet til det gode interview.

I jobanalysen skal de nøglepersoner på arbejdspladsen med størst indsigt i, hvad jobbet kræver både i dag og i fremtiden formulere de vigtigste kompetencer for at lykkes. Kompetenceprioriteringen er en essentiel del af interviewet med kandidaten.

Det kan være svært at finde tiden til at lave en god jobanalyse i en travl hverdag.
Derfor har vi lavet tre trin, der sikrer en god jobanalyse på kort tid.

Kompetencerne giver dig som tilbagemelder en klar indikation om, hvad der er prioriteret som det vigtigste for at lykkes i jobbet. Med vores seneste udbygning af Matchscorekonceptet er det nu muligt at generere en standardiseret spørgeguide, der tager udgangspunkt i de udvalgte kompetencer fra jobprofilen.

Stil kandidaterne lige ved at give dem de samme spørgsmål

Vi ved fra forskningen, at den såkaldte bekræftelsesbias ubevidst kan få os til at opsøge informationer, der bekræfter vores fordomme og antagelser. I tilbagemeldingen kan det f.eks. udmønte sig i, at du stiller færre kritiske spørgsmål til en kandidat, du har høje forventninger til. Det vil du undgå med et struktureret interview, hvor alle stilles samme spørgsmål.

For at gøre rekrutteringsprocessen så fair som muligt anbefaler vi, at du benytter vores seneste udviklingstiltag, Struktureret interview. Denne spørgeguide er baseret på de valgte kompetencer og kan printes direkte fra jobprofilen. Herfra kan du så udvælge de mest relevante spørgsmål og stille til alle kandidater allerede ved første samtale.

En anden fordel ved det at benytte denne spørgeramme er, at forskning peger på, at det strukturerede interview giver en bedre forudsigelseskraft i relation til jobsucces sammenlignet med det ustrukturerede interview.

Afvig fra strukturen for at give den bedste tilbagemelding

I en tilbagemelding beskæftiger du dig indgående med et andet menneske. Det kan for nogen være en grænseoverskridende oplevelse, at man på den måde bliver gennemanalyseret.

Derfor er det vigtigt, at du altid giver plads til, at kandidaten kan stille opklarende spørgsmål, og at du selv kan stille opfølgende spørgsmål eller komme med uddybende forklaringer – også selvom det ikke står i spørgerammen.

Udover de grundlæggende spørgsmål mener vi, at du giver dig selv de bedste muligheder for at vurdere kandidaterne, hvis du supplerer med spørgsmål, der er specifikt designet til at give indsigter om den enkelte kandidat.

De specifikke spørgsmål kan f.eks. udformes med afsæt Matchscoren på de enkelte kompetencer eller hentes fra Brugerrapporten, som giver dig en række forslag til spørgsmål baseret på det specifikke analyseresultat.

Det er samtidig vigtig, at give plads til en dialog, hvor kandidaten ikke bare per automatik svarer på spørgsmål, men får mulighed for tænke sig om, blive klogere gennem dialogen og reflektere dybere, end det er muligt i en testsituation eller gennem et fuldt struktureret interview.

Derudover kan de individuelt tilpassede spørgsmål også give informationer om kandidaten, der er helt afgørende for den efterfølgende onboarding og ledelse af personen.

Flere artikler