En god jobanalyse er helt afgørende for at finde den rette kandidat til jobbet og undgå dyre fejlrekrutteringer. Det kan være svært at finde tiden til at lave en god jobanalyse i en travl hverdag. Derfor giver vi dig tre trin, der sikrer en god jobanalyse på kort tid.
Jobanalysen er hele fundamentet i den efterfølgende rekrutteringsproces. I jobanalysen skal de nøglepersoner på arbejdspladsen med størst indsigt i, hvad jobbet kræver både i dag og i fremtiden formulere de vigtigste kompetencer for at lykkes.
Typisk vil den kommende medarbejders nærmeste leder være involveret og have ønsker til hvilke kompetencer hans eller hendes team mangler. Andre gange kan den øverste chef have ønsker til hvilke kompetencer, der ud fra et langsigtet strategisk perspektiv, skal tilføres organisationen.
Bliver jobanalysen ikke retvisende i forhold til hvilke kompetencer, der er afgørende for at lykkes, øges sandsynligheden for en omkostningsfuld fejlrekruttering markant. Jobanalysen skal nemlig anvendes til at skabe en jobprofil, og det er jobprofilen, kandidaternes matchscore måles op imod.
Matchscore: Et værktøj, der giver dig en mere objektiv vurdering af, hvor godt kandidaterne matcher en jobprofil.
Du kan læse mere om matchscore her
Selvom den gode jobanalyse er helt afgørende for, at man rekrutterer den rigtige kandidat, oplever mange HR-ansvarlige, at det er svært for beslutningstagerne i rekrutteringsprocessen at finde tiden til jobanalysen. Og det kan resultere i, at jobanalysen ikke bliver lavet eller ikke er retvisende.
I People Test Systems har vi stor forståelse for, at en travl hverdag kan kompromittere jobanalysen.
Derfor har vi udformet tre trin, der sikrer en god jobanalyse med et minimalt tidsforbrug for beslutningstagerne.
1: Brug den virtuelle kompetenceprioritering
For at optimere tidsforbruget i forbindelse med jobanalysen har vi udviklet et virtuelt kompetenceprioriteringsværktøj. Det er en PDF-fil, der indeholder de 32 mest efterspurgte kompetencer beskrevet i et dagligdagssprog.
Ud for hver kompetence er der et klikbart felt, hvor man kan sætte et flueben for at prioritere den relevante kompetence.
For at optimere tidsforbruget ifm. jobanalysen kan du som det første led i processen sende de personer, der skal involveres i jobanalysen, en mail, hvor du beder dem udfylde den virtuelle kompetenceprioritering. Heri skal de fremhæve de 4-6 kompetencer, som de hver især vurderer som de væsentligste, i forhold til jobbet, der skal besættes.
2: Skab en konstruktiv dialog på fællesmøde
Når du har modtaget kompetenceprioriteringerne fra personerne, der deltager i jobanalysen, skal du først undersøge, om der er store uoverensstemmelser i de kompetencer, der prioriteres. Hvis du f.eks. kan se, at den ene person foretrækker en resultatorienteret profil, og den anden foretrækker en mere analytisk profil, er det en god idé at konstruktivt opsummere de forskellige synspunkter i en fælles mail inden mødet. Således at du forbereder deltagerne på, at deres uenigheder skal løses på det kommende møde. For at det ikke bliver for tidskrævende, skal du hurtigt vurdere om der er lagt op til en konstruktiv dialog med en løsning om hjørnet eller en lang kamp, der kommer til at trække tænder ud. Er der tale om det sidste, skal diskussionen stoppes. Det kan være et tegn på, at der er behov for mere end én ny medarbejder eller at jobindhold skal genovervejes. Der er ingen mennesker som kan lykkes i en stilling, hvor der er modsatrettede krav til vedkommendes kompetencer.
Er personerne derimod forholdsvis enige i kompetenceprioriteringerne, kan du på fællesmødet opsummere, at der er stor enighed og I vil i fællesskab hurtigt kunne finde frem til de 4-6 væsentligste kompetencer.
3: Live-validér jobprofil
På fællesmødet kan du løbende udarbejde forskellige jobprofiler i People Test Match med afsæt i jeres dialog. I systemet kan du undersøge, om de valgte kompetencer står i modsætning til hinanden og validere kvaliteten af kompetencemikset ved at anvende jobprofil-bias-værktøjet.
Værktøjet undersøger de seneste 1000 testpersoners match til jobprofilen. På den måde kan du hente informationer om, hvor realistisk det er finde drømmekandidaten, og om der er indlejrede bias’ i jobprofilen.
Ved at validere jobprofilen på selve mødet, sikrer du at jobprofilen har den rette kvalitet som udgør et solidt grundlag for jeres rekrutteringsproces.
Den validerede jobprofil giver dig som certificerede bruger:
- spørgeramme til det strukturerede interview
- matchscore på analyseresultatet samt på kompetenceniveau
- sammenlægning af kandidaterne med matchscore
Hermed opnår du et velfunderet udgangspunkt for den målrettede dialog med kandidaterne og et valideret beslutningsgrundlag til evalueringsprocessen i samspil med rekrutterende leder/ansættelsesudvalg.