20. marts 2023

Forældede fordomme

I kølvandet på, at diversitet, inklusion og ikke mindst bias har gjort sit indtog hos HR og ude i organisationerne, har diskrimination i rekruttering fået et tiltrængt fokus.


Aldersdiskrimination eller ”alderisme”?
Særligt er alder kommet i spotlyset, efter begrebet ”Ageism” er blevet bragt på banen. Begrebet bliver ofte oversat til aldersdiskrimination på dansk, men det er egentlig ikke en helt dækkende betegnelse.

For ”alderisme” handler om meget mere end blot diskrimination af 50+-årige på arbejdsmarkedet. Det dækker nemlig også over de mange fordomme og stereotyper, der hersker omkring seniorer såvel som juniorer på jobbet. Men er der overhovedet hold i rygterne? Hvad siger data?

OK boomer
Med afsæt i data fra mere end 50.000 personlighedsanalyser har vi hos People Test Systems gennem flere år løbende sammenlignet generationerne på arbejdsmarkedet.


Konklusionen er klar: Der ER aldersforskelle. Nogle større end andre. Men særligt ser vi, at de unge er mere ambitiøse, analytiske og samarbejdende, hvilket står i skarp kontrast til de ældre generationer og deres høje grad af robusthed, imødekommenhed samt handle- og gennemslagskraft.

Glem dog ikke, at der er lige så store forskelle inden for aldersgrupper, som der er imellem dem. Ikke alle seniorer er lige imødekommende, og en nyuddannet Z’er kan godt være robust. Vi udvikler os også over tid. Tænk tilbage på, hvordan du selv var som ung. Måske er der flere ligheder til dit unge jeg?

Seniorer sorteres fra
Én ting er aldersforskelle. En anden ting er, om de bliver brugt til at diskriminere i praksis?
I en nylig evaluering af fem statsstøttede aktiviteter for seniorer oplevede hver anden ledig over 50 år at være blevet sorteret fra. 50 %! Kan det nu også passe?

Vores tal tyder i hvert fald på, at der er noget om snakken. Af vores data kan vi se, at juniorerne under 40 år i langt højere grad sendes videre til 2. samtale og test end seniorerne.

Fra omkring 50 år ser vi et markant dyk. Særligt ser det sort ud for det grå guld over 60 år, som udgør en forsvindende lille del af favoritterne til jobbet.

What’s the problem?
Men er ”alderisme” og aldersdiskrimination overhovedet et problem? Ja, det er det!


For det første er det ulovligt. Forskelsbehandlingsloven forbyder forskelsbehandling på grund af ”race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse”.


For det andet viser forskning, at alder har nul – som i slet ingen – sammenhæng med jobpræstation. Senest i 2016 har en gentagelse af Schmidt & Hunters legendariske studie af rekrutteringsmetoder baseret på 100 års forskning vist det: Alder er IKKE et relevant parameter at frasortere kandidater
på.


For det tredje er det problematisk at fokusere blindt på de yngre kandidater i en tid, hvor diversitet er blevet et vigtigt måleparameter. Ikke blot fordi man selvsagt får et problem med aldersdiversiteten, men også fordi man ikke får udnyttet de kompetenceforskelle, der er generationerne imellem.


Sidst, men ikke mindst, befinder vi os i en tid, hvor der er mangel på arbejdskraft. Og de unge skifter jobs som aldrig før. Så argumentet om, at seniorerne snart takker af for denne gang, holder ikke – for det gør de unge også.


Spørgsmålet er derfor, hvorfor vi ikke tager de kandidater, der er? Uanset deres alder. For alder har ingen betydning. Eller det burde det i hvert fald ikke have.

Flere blogindlæg

Aktivér potentialet eller undgå faren?

Chefpsykolog Tine Wøbbe deler i dette interview sit syn på mørke personlighedstræk i erhvervslivet. Tine Wøbbe er chef- og retspsykolog på Sct. Hans og en

Bliver du manipuleret?

Hvad fatter gør, er altid det rigtige. Eller er det nu også det? Ideen om det rationelle menneske, der altid træffer (økonomisk) fornuftige og mest

Den perfekte manipulator?

Ordet manipulation skaber hos de fleste negative associationer, men det er en fejl. Manipulation kan sagtens være hensynsfuldt og bidrage til et bedre arbejdsmiljø. Det er derfor ikke selve manipulationen, der er ond, men intentionen bag, der kan være ond eller god.

Kan testresultater manipuleres?

Lige så længe psykometriske testværktøjer har været brugt til rekruttering, har ét spørgsmål været centralt: Kan testresultater manipuleres?