21. august 2024

Sådan kan HR blive bedre til at synliggøre den værdi de skaber

Hvordan kan HR dokumentere sin forretningsmæssige værdi og dermed blive taget alvorligt i strategiarbejdet? Det har vi svaret på!

“Men er HR ikke bare sådan noget føle føle?” Arbejder du i HR, har du måske hørt ovenstående fordom før.

Selvfølgelig er HR er meget mere end blot følelser og fornemmelser. HR-disciplinen bygger på en dyb faglighed, der er forankret i psykologiske studier og omfattende forskning. Når HR-afdelingen bliver sammenlignet med de andre afdelinger, bliver HR ofte målt på trivsel og medarbejdertilfredshed, mens andre afdelinger måles benhårdt på, hvordan de understøtter forretningen kommercielt.

Den forretningsværdi, HR skaber eller ikke skaber, er nemlig ugennemsigtig. Og det er HR’s største problem.

Kan man ikke dokumentere sin forretningsmæssige værdi, bliver man ikke taget seriøst, når strategien skal laves, og de afgørende beslutninger skal træffes.

Udregn nuværende og fremtidige rekrutteringsomkostningerne via vores beregningsmodel

I 2022 udviklede People Test Systems en beregningsmodel, der med afsæt i jeres egne tal, kan synliggøre den værdi, I skaber, når det kommer til træfprocent på rekrutteringer. Den kan bruges til at lave målsætninger og evaluere indsatser.

Ved at bruge reelle tal fra jeres arbejdsplads kan I med modellen få en konservativ udregning af omkostningerne ved en fejlrekruttering, og I kan synliggøre effekterne af, at antallet af fejlrekrutteringer sænkes.

Download beregningsmodellen her.

Ved første øjekast kan modellen godt fremstå kompliceret. Så tag dig tiden til stille og roligt at blive fortrolig med den. Prøv at sætte nogle tal ind og leg med at justere dem lidt op og ned, og få et billede af, hvilken betydning de enkelte parametre har for den økonomiske besparelse.

Kontakt os her, hvis du gerne vil have en indføring i, hvordan du bruger værktøjet. Du er også velkommen til at kontakte vores Head of Customer Succes, Christian Bech Korshøj, direkte på cbk@peopletestsystems.com.

Oversigt over tal, der kan plottes ind i modellen

Modellen består af en række låste tal og beregninger, der ikke skal ændres på. Herudover er der nogle tal, hvor baggrunden har en gul nuance i modellen. Det er de tal, I skal erstatte med jeres egne tal, for at regne på effekterne af at sænke antallet af fejlrekrutteringer. Udregningerne i modellen justeres live i takt med at tallene ændres. Du kan derfor med det samme se effekten af de tal, du skriver ind.

De tal, der kan justeres, er følgende:

Omkostninger pr. ansættelse– Gennemsnitlig månedsløn til medarbejdere (kr.)
– Gennemsnitlig oplæringstid for medarbejdere (mdr.)
– Timeløn til en HR-medarbejder (kr.)
– Tid brugt hos HR på en rekruttering (timer)
– Fakturerbar timepris for en involveret medarbejder (fx konsulent, projektleder, direkte leder) (kr.)
– Tid (i alt) brugt hos involverede medarbejdere på en rekruttering (timer)
Medarbejderomsætning (periode på 12 måneder)– Medarbejdere i alt (FTE)
– Antal opsigelser i perioden (FTE)
Nyansatte/Fejlrekrutteringer (periode på 12 måneder)– Antal nyansatte i perioden (FTE)
– Fejlrekrutteringer defineret som nyansatte, der stopper inden for de første 12 måneder (FTE)
Mål om medarbejdervækst– Strategisk mål for procentvis vækst i antal af medarbejdere over 12 måneder
Mål om fejlrekrutteringer– Sæt mål for den kommende periodes fejlrekrutteringer (Måske havde I 10 fejlrekrutteringer de sidste 12 måneder, og har et mål om at sænke det tal til 5 de kommende 12 måneder)
Mål om øvrige opsigelserUdover at frigive økonomi, frigiver man også tid ved at sænke fejlrekrutteringer – Og den tid kan man så bruge på at mindske antallet af øvrige opsigelser.
– Sæt mål for næste års øvrige opsigelser (efter 12. mdr. ansættelse)

Vi lancerer en ny beregningsmodel til vores kommende webinar!

Kom med til vores webinar den 12. september 2024 fra kl. 09.00-09.45, når vores egne fageksperter dykker ned i, hvordan du kan identificere og beregne den sande værdi af dine HR-indsatser og effekten på din organisation med hjælp fra vores nyeste beregningsmodel.

Christian Bech Korshøj, Head of Customer Succes i People Test Systems, er en af drivkræfterne bag udviklingen af både den gamle og nye beregningsmodel. Han er selv tidligere HR-manager, og han fortæller, hvorfor modellerne er blevet udviklet:

– Vi har udviklet værktøjer, jeg som HR-manager selv savnede allermest. Jeg manglede noget, der i kolde tal kunne vise, den effekt min afdeling skabte.

Skal du med? Tilmeld dig webinaret her.

OBS: Webinaret afholdes på engelsk.

Flere blogindlæg

Forandring fryder – eller gør det?

Omstillingsparat. Forandringsparat. Proaktiv. Nytænkende. Agil. Kært barn har mange navne. Kompetencer som disse er mere efterspurgte end nogensinde før. Efterspørgslen afspejler, hvordan evnen til at

Aktivér potentialet eller undgå faren?

Chefpsykolog Tine Wøbbe deler i dette interview sit syn på mørke personlighedstræk i erhvervslivet. Tine Wøbbe er chef- og retspsykolog på Sct. Hans og en

Forældede fordomme

I kølvandet på, at diversitet, inklusion og ikke mindst bias har gjort sit indtog hos HR og ude i organisationerne, har diskrimination i rekruttering fået