I takt med en stadigt øget digitalisering står det mere og mere klart, at digitale kompetencer ikke alene kan sikre os og virksomhederne i fremtiden. Når mange af vores arbejdsopgaver bliver overtaget af robotter og kunstig intelligens, spår fremtidsforskerne, at ‘hard skills’ vil blive erstattet med ‘soft skills’.
Hvor det før var fagligheden alene, som var i centrum, bliver det nu de egenskaber, der ligger ud over de uddannelsesmæssige kompetencer, som bliver de mest centrale. Selvom teknologien er langt fremme, er der nemlig lang tid til, at de kan overtage de mere bløde værdier – såsom sociale relationer, kreativitet, innovation og ikke mindst emotionel intelligens.
Til trods for at der allerede nu bliver stillet helt nye krav til moderne ledelse, er det dog svært at komme udenom betydningen af den klassiske intelligens. IQ er og bliver den væsentligste faktor for jobsucces – og er i høj grad også medbestemmende for, hvor højt man kommer på den ledelsesmæssige rangstige.
Noget tyder altså på, at den moderne leder ud over at være klog på den logiske måde også skal være klog på mennesker. Særligt mellemlederne sidder i en udsat position, hvor de skal tilfredsstille flere behov og lede både opad og nedad. Det kræver høj emotionel intelligens – også kaldet EQ. Men er mellemlederne overhovedet emotionelt intelligente? Hvor vigtig er emotionel intelligens egentlig i forhold til den klassiske intelligens? Er den klassiske IQ dømt helt ude? Og hvad er egentlig bedst – EQ eller IQ?
Disse spørgsmål får du svar på i denne undersøgelse, hvor vi gør dig klogere på intelligensens mange ansigter. Her stiller vi skarpt på, hvordan det står til med de danske mellemlederes intelligenser, og hvordan EQ og IQ skaber resultater.
